Grenstenkirke

Hvor gammel er Grensten kirke?
Det er et ofte stillet spørgsmål.

Men der har efter al sandsynlighed været kirke i Grensten siden omkring 1200, hvor ¾ af landets kirker blev opført. Stenkirkerne altså.

For der har ofte været en trækirke på stedet før.
Så måske er Grensten kirke 1000 år gl.

Der er nemlig ikke bevaret trækirker her i landet.

Men omkring 1200 er der formodentlig bygget en granitstenskirke i Grensten.
Den kirke, som blev nedbrudt i 1885.

Vi har ikke billeder af den gamle stenkirke i Grensten.
Grensten kirke (Liber daticus):
Kirken er opført af hugne granitsten undtagen den vestre del, som er af rå kampesten.
Kirkens længde er 42 alen og 15 tommer.
Skibets vidde er 12 alen og 14 tommer
Korets vidde 9 alen og 9 tommer.
Højden er henholdsvis 7 alen og 6 alen til taget.

Højkirken er tækket med røde tegl, koret med blyplader.
3 vinduer på sydsiden og 2 på nordsiden, 1 i vestre gavl. Klokken i vestre gavl.
---
Højkirken i Grensten havde røde tegl og klokken sad i vestre gavl.
---
Der står videre om kirken, at
Våbenhuset på kirkens sydside er af brændte mursten med tegltag.
1868 da den vestre gavl var udsat til nedbrydning, bekostede menigheden et spir.
Den gamle kirke indvendig (Liber daticus)

Indvendig har kirken 17 fag bjælkeværk.
En granitbue skiller kor og skib, hvor der findes 29 lukkede stole.
Prædikestolen er oliemalet og prydet med noget simpelt billedskærerarbejde.
Præstens og kirkesangerens stole hver på sin side i koret op til granitbuen.
Altertavlen forestiller Kristus på korset med Maria og Johannes ved korsets fod (mådeligt arbejde)
På begge sider af altertavlen er piller med træskærerarbejde.
Døbefonten i koret er en udhulet granitblok på granitfod.

o. 1720 ejedes Grensten kirke (+ ØV og H) af Frijsenvold.
Ved bispevisitatsen 1721 fandtes ØV og H ikke tilfredsstillende - brøstfældige på både mur og tag. Grensten kirke var i en endnu slettere tilstand.
1803 tilhørte kirken selvejerbonden Jens Jensen, Stevnstrup, og skoleholder Mogens Jensen, Neder Hornbæk.
Ved kirkesynet var kirkens tilstand:
Udvendig:
Kirkens bygning består af nogle få udhugne og for det meste afhugne kampesten, og våbenhuset er af bindingsværk, koret er tækket med bly på begge sider, storkirken og våbenhuset med tegl. Kirkens bygning befandtes forsvarlig, undtagen udspækning og nogle tagsten ved vestre ende.
Kirkegårdsdiget behøvede på østre og nordre side at omsættes og forhøjes.
På storkirken (Skibet) behøves på taget nogle steder at understryges. Tvende låger og en port mangler.
Indvendig:
Tømmerværket befandtes at behøve nogen forbedring, og loftets tilstand var god og kunde forbedres med et tylt fjæl.
Alter, prædikestol, skriftestol og degnestol var forsvarlige, døbefonten er af sten, messeklæderne er gode, men alterklædet er meget gammelt.
Kalk og disk er af sølv, forgyldte inden og uden.

1805 er smeden i Helstrup, Christen Christensen, medejer af kirken i stedet for skoleholderen i Neder Hornbæk.

1834 blev Grensten sogns beboere enige om at købe kirken med dens tiende for 23 rigsbankdaler sedler og tegn pr. td. hartkorn af de daværende Kirkeejere: Gårdejer Rasmus Laursen af Grensten og Christen Jensen af Stevnstrup for en sum af 3843 Rigsbankdaler 5 Mark og 3 skilling.
Liber daticus: 3188 Rdl. sedler.
Grensten kirke (Liber daticus):
Kirken er opført af hugne granitsten undtagen den vestre del, som er af rå kampesten.
Kirkens længde er 42 alen og 15 tommer.
Skibets vidde er 12 alen og 14 tommer
Korets vidde 9 alen og 9 tommer.
Højden er henholdsvis 7 alen og 6 alen til taget.

Højkirken er tækket med røde tegl, koret med blyplader.
3 vinduer på sydsiden og 2 på nordsiden, 1 i vestre gavl. Klokken i vestre gavl.
Våbenhuset på kirkens sydside er af brændte mursten med tegltag.

1864 står der om kirken:
Den er forsynet med 1 fag dobbelt og tvende enkelte vinduer på den søndre side, to enkelte på den nordre side og et enkelt vindue på den vestre gavl.
Kirkens klokke er anbragt oppe i den gavl, der er forsynet med tvende tinder, da kirken ingen tårn eller spir har.
Våbenhuset, med kirkens indgang findes på sydsiden og er for omtrent 20 år siden (ca. 1844) af nyt opført af brændte mursten, og er forsynet med en enkelt oliemalet dør og ligesom kirken belagt med tegltag.
Inde i kirken: Koret og alteret adskilles med et oliemalet trægitterværk med en dobbelt låge. Her findes knæfaldet også udstoppet og betrukket med læder.

  Den ny kirke i Grensten 1885

Sokkelstenene med skråkant blev brugt til den ny kirke.
Ligeledes en under alteret forefunden Tympanon og en ligsten.


Den ny kirke indvendig

Et kig indenfor i kirken.
Vi ser kakkelovnen, der blev opsat i 1900 (altså 15 år efter kirkens opførelse). Der har måske heller ikke været varme i den gamle kirke!!!
Der er tavle med salmenumre og et par elektriske lamper i loftet. Hvornår kom der elektrisk lys i kirken?
Billedet er nok fra 1920-30.

Her ser vi, at kakkelovnen er væk.
Der kom oliefyr o. 1950, men billedet her er før kirkens restaurering i 1951.
Der er nu kommet lysekrone i loftet og en præstetavle på væggen.
Den syvarmede lysestage på alteret kom på i 1935 i forbindelse med kirkens 50 års jubilæum 11. oktober. Der var indsamlet et betydeligt beløb til anskaffelse af denne lysestage.

Her ser vi så et noget ældre billede fra før der var kakkelovn og elektrisk lys i kirken. Jeg gætter på, at det er fra 1890-erne.

I 1951 blev alt inventaret malet. Denne restaurering har forskønnet kirkerummet meget.
Dette billede her er fra kirkens 75 års jubilæum 11. okt. 1960.
Her er der kommet en præstetavle op.

Et nyere billede af kirkens dør. I år er der kommet en ny dør.
Over døren ser vi den gamle Tympanon fra den gamle granitkvaderkirke, som havde en sydportal med to par søjler.

Den gamle runesten er kommet ind at stå i våbenhuset.

Over døren den gamle Tympanon, som her tydeligt ses over den nye kirkes dør.
Den har egnens karakteristiske båndslyng.Runestenen som man fandt uden for kirken stod i mange år i et hjørne mellem tårnet og kirken. Den er nu opstillet i våbenhuset i tårnet.
Det er en kristen runesten med indskriften:

Toke smed rejste denne sten efter Revle, søn af Esge Bjørns søn. Gud hjælpe deres sjæl.
Ligstenen.
Birkefoged Niels Jensen, død 1608
og hustru Bodil Frantzdatter, død 1613.
Denne sten er indsat i væggen i våbenhuset.

Kirkeklokken var fra senmiddelalderen og fra den gamle kirke.
Tårnet skulle bygges så højt, at man kunne høre kirkeklokken i Stevnstrup. Men det viste sig snart, at det ikke var så nemt. Måske har det hjulpet at byen er rykket tættere på Grensten og kirken.

Klokken blev støbt om i 1919. Den gamle klokke var uden indskrift.
Men nu står der: I Middelalderen blev jeg gjort - til klokke for Grensten kirke gjorde De smithske støberier mig i år 1919.

På siden er der et vers:
Verden volder storm og strid
Lykken der har stakket tid
Du o Gud har almagts kræfter
og din fred vi higer efter.
Klokke ring i Jesu navn
sjæle hjem til himle favn.

Mosaikvinduer.
Anne Mette Rasmussen fra Dagsvad havde skænket, hvad hun ejede til anskaffelse af mosaikvinduer til koret i kirken. De ca. 55.ooo kr. , som var til rådighed, rakte til 2 vinduer af kunstneren W. Foersom Hegndal, Riiskov.
Senere lavede han 2 vinduer mere til kirken uden beregning.
Mosaikvinduerne skal symbolisere morgenstemning, middag, eftermiddag og aftenstemning, og selvfølgelig solens vandring fra øst til vest, når den skinner gennem vinduerne.

Orgelet.
Kirkens første orgel var fra 1907 fra Zachariasen i Århus. Da det var udtjent fik vi et nyt orgel i 1988 fra Bruno Christensen, Terkelsbøl.

Karl Erik Jensen
den 18. april 2001

I 1868 da den vestre gavl var udsat til nedbrydning, bekostede menigheden et spir.
Efterhånden var den gamle kirke udtjent

Den endelige dom over den blev fældet ved det ordinære provstesyn den 1. juni 1880 med ordene: Da der efter synets mening må foretages ved kirken så betydelige arbejder, at de ikke kunne oversees af det ordinære syn, idet begge langhusets vægge ere i høi grad ude af lod (6 tommer) og der desuden i kirken må skaffes et bedre gulv og mere lys, vil synet tillade sig at andrage ministeriet for Kirke og undervisningsvæsenet vil udnævne 3 mænd til i overensstemmelse med synslovens § 33 at afholde et særligt syn. Efter de sædvanlige bemærkninger oplyses det, at kirken er assureret for 6736 kr.


Herefter gik sagen sin gang, idet man hvert år loddede kirken.
Den 13. juni 1881 var sydsiden 6 ¾ tommer og nordsiden 6 tommer under lod.

Den 28. juni 1882 blev der til synet indleveret fra arkitekt Olivarius i Randers et projekt til en ny kirke. Da dette imidlertid gik ud fra, at kirken helt skulle opføres af røde mursten, erklærede synet, at det ikke kunne få synets anbefaling, og projektet blev derfor taget tilbage.
Loddet viste ingen forandring.

Hvornår kirken endeligt blev kasseret, fremgår ikke entydigt af kirkens synsprotokol.


Ny kirke opføres.

Men ifølge gårdejer Thomas Christensens optegnelser fra 21/10 1935 skulle det være sket ved det ordinære provstesyn i sommeren 1884, idet det samtidig blev påbudt sognets beboere at lade opføre en ny kirke inden udløbet af det påfølgende år.

Beboerne mente, at der var for mange sten i kirken, som man ikke kunne bruge. Og "dersom der skulle tilføres en ret stor del granit enten fra Bornholm eller fra udlandet, da ville kirken blive betydelig dyrere at opføre af granit end af mursten. Vi ansøgte da myndighederne, skriver Thomas Christensen, om at få lov til at bygge kirken af mursten, og dette blev bevilget på de betingelser, at vi så opførte et tårn på kirken."

Thomas Christensen var netop blevet kirkeværge i forbindelse med ombygningen i en alder af 31 år. Det blev overladt til ham at føre regnskabet over den nye kirkes opførelse, samt at besørge korrespondancen med de kirkelige autoriteter.

Med den stilling var det naturligt, at Thomas Christensen fik overdraget opgaven med at bryde den gamle kirke ned "på den betingelse, at alt materialet tilhørte dem (nemlig foruden Thomas Christensen, gårdejer Søren Andersen og gårdejer Jørgen Rasmussen,) for nedbrydning og rydning af pladsen inden en bestemt frist" (Kirkebestyrelsens optegnelser).

Til opførelsen af den nye kirke låntes 18.ooo kr. i Københavns sparekasse - hele udgiften ved kirkens bygning beløb sig til lidt over 19.ooo kr.
Kirken forsynedes med skorsten, men der blev ikke anskaffet kakkelovn før i 1900 (altså 15 år senere).

"Mange af de smukt hugne kvadre fra den gamle kirke blev solgt til reparation af omegnens kirker, således bl.a. til Læsten kirke i Sønderlyng herred, der leveredes granit til banegården i Randers, og der afskibedes med kåge på Gudenå.
Senere lå i mange år en stor granitbunke på toften ved kirken (Søren Andersen); og folk hentede derfra, hvad de havde brug for.

Korets blytag blev solgt til haglfabrikken i Langå.

--- ---
Kirken blev udvidet i vestlig og sydlig retning, og da man gravede en ny grund på kirkegården, stødte man ved Skibets sydøstre hjørne på en fællesgrav, hvori der havde ligget indtil 20 lig, hovedskallerne var bevarede, men de øvrige knogler smuldrede, så snart de berørtes. De formodedes at stamme fra en tid, da pesten havde raset. Disse rester blev alle gravet ned øst for kirken ved kirkegårdsdiget.
Endvidere fandt man inde i kirken et muret gravkammer af munkesten og hvidkalket indvendig. Her fandt man kun en slidt mønt, en borgerkrigsmønt fra det 13. årh.
Under alteret fandt man den Tympanon, der er indmuret over indgangen til den ny kirke. Men ellers fandtes intet.